Pauseknappen - find ro selv under pres
Varighed: 2 dage
Pris: 8.995 kr. ex. moms
PU-støtte: 2.600 kr.
Opbyg evnen til at finde ro selv under pres. Med mindfulde teknikker, kognitive greb og AI-støtte får du værktøjer til at bevare energi og fokus i hverdagen.
Deadlines, indbakker, afbrydelser og hurtige prioriteringer. For journalister og kommunikatører er arbejdsdagen præget af højt tempo og konstant informationsstrøm. Det stiller krav til koncentration, overblik og dømmekraft og til evnen til at lægge arbejdet fra sig, når dagen er slut.
Dette kursus handler om at skabe mentale pauser, der styrker dit arbejde og forebygger stress.
Du lærer konkrete teknikker fra mindfulness og kognitiv opmærksomhedstræning, som hjælper dig med at håndtere pres, bevare fokus og træffe mere klare beslutninger. Øvelserne er enkle og kan bruges direkte i din hverdag – f.eks. før et interview, under et møde eller når tempoet bliver for højt.
Vi arbejder bl.a. med:
Korte pauser, der skaber ro og styrker opmærksomheden
At opbygge enkle mikrovaner, der passer ind i din arbejdsdag
De syv grundindstillinger i mindfulness, anvendt i en travl hverdag
Små øvelser, der kan bruges diskret under møder eller mens du bevæger dig fra A til B
Metoder til at identificere og regulere stressreaktioner, før de tager fart
Enkle AI-værktøjer som stemmecoaching og prioriteringshjælp, der understøtter struktur uden at forstyrre fokus
Hvem er kurset relevant for?
Kurset henvender sig til journalister og kommunikatører, der:
Oplever mental træthed, uro eller tankemylder
Vil forebygge stress og styrke deres opmærksomhed
Ønsker bedre koncentration i hverdagen og en klarere overgang mellem arbejde og fritid
Uanset om du arbejder med journalistiske produktioner, redaktionelle beslutninger eller strategisk kommunikation, får du redskaber til at bevare klarhed, når tempoet stiger.
Der kræves ingen forudgående erfaring med meditation eller mindfulness - eller med AI, hvis du ønsker digital støtte.
Tidligere kursister siger:
“Jeg er meget begejstret. Det er så let at gå til, at ingen rigtig kan undskylde sig med noget for ikke at bruge det. Og kan mærke, at det gør en mærkbar forskel.”
Pia S. Larsen
“Jeg synes, det var et fortræffeligt kursus. Gik inspireret og opløftet derfra.”
Jacob Krag Linde
“Helt genialt kursus. Redskaberne er lette at gå til, og underviseren er dygtig og spændende.”
Jonas
“Jeg vil absolut gerne anbefale kurset “Pauseknappen”. Selv hvis du er skeptisk over for meditation og hele tankegangen bag mindfulness, vil du få noget ud af kurset.”
Lisbeth
“Meget brugbart kursus, der både giver konkrete værktøjer og anledning til refleksion. Jeg fik mere ud af det, end jeg havde regnet med på forhånd.”
Esben
“Det er tydeligt, at Andreas har styr på, hvad han gør, og man får mange gode, brugbare redskaber, der kan bruges efterfølgende. Stor anbefaling herfra.”
Janus
Form og indhold
Forløbet består af to kursusdage. Undervisningen veksler mellem korte oplæg, praktiske øvelser og refleksion. Du arbejder både individuelt og i sparring med de øvrige deltagere med udgangspunkt i konkrete arbejdssituationer.
Dag 1
Du lærer at:
Integrere korte opmærksomheds- og meditationsøvelser i din arbejdsdag
Bruge de syv grundindstillinger i mindfulness aktivt i hverdagen
Genkende tankemønstre og reagere mere bevidst
Skabe mentalt overblik gennem enkle strukturgreb
Dag 2
(Der er en uges mellemrum mellem de to dage)
Her arbejder vi videre med:
Erfaringer fra ugen mellem kursusdagene og justering af nye vaner
Træning i nærvær og fokus i pressede situationer
Fordybelse i egne stress- og reaktionsmønstre
Afprøvning af AI-baseret stemmecoaching og to-do-værktøjer
Praktiske oplysninger
Forplejning er inkluderet begge dage.
Undervisningen foregår fra kl. 9.00-15.15.
Du modtager praktisk information forud for kursusstart.
Kursusbevis kan fremsendes efter gennemført forløb.
Du får seks måneders mailsupport efter kurset samt adgang til alle slides.
Kontakt kursusleder Andreas Skadhede på 61310778 ved spørgsmål.
Alle priser er ekskl. moms. Se salgs- og afbestillingsvilkår på hjemmesiden.
Hvor mange er der på holdet?
Der er plads til maksimalt 12 deltagere på holdet. Det giver flere fordele: • Et større spænd i erfaringer og perspektiver, som kvalificerer samtaler og øvelser. • Mulighed for at spejle dig i andres cases og spørgsmål – samtidig med at du styrker dit faglige netværk og får en dynamisk gruppedialog.
Hvor foregår kurset?
Er I flere fra samme arbejdsplads, har I også mulighed for at få kurset afholdt hos jer. Aarhus I Aarhus finder kurset sted på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C. Der serveres frokost samt kaffe, vand og øvrige drikkevarer i løbet af dagen. Hotellet har parkeringskælder med gode parkeringsmuligheder, og lokationen ligger centralt med kort afstand til Aarhus Hovedbanegård samt nem adgang med bus og letbane. København I København afholdes kurset i Den Gamle ElevatorFabrik på Christianshavn. Lokationen ligger cirka 500 meter fra metroen og danner rolige rammer om undervisningen. Frokost er inkluderet. Odense I Odense gennemføres kurset hos Odin Mødecenter, Lumbyvej 11, 5000 Odense C. Dagen inkluderer fuld forplejning med frokost, kaffe og drikkevarer. Der er omkring 500 gratis parkeringspladser ved bygningen, og stedet er let tilgængeligt med bus samt tæt på centrum.
Er der andre kursusdatoer og -steder?
Kan du ikke deltage på de planlagte datoer, eller ønsker du et kortere eller længere forløb, er du velkommen til at kontakte os. Vi planlægger løbende nye hold og kan tilbyde komprimerede eller udvidede versioner ved interesse. Er I flere fra samme redaktion eller afdeling, kan vi samle et særskilt hold på en dato, der passer jer. Kontakt os for at høre om mulighederne.
Kommende kurser
🟩
København
18. marts + 25. marts
🟩
Aarhus
21. april + 28. april
🟩
København
5. maj + 12. maj

Pris og tilmelding
Pris for fysisk kursus i København, Odense eller Aarhus:
8.995 kr. ex moms
Undervisningen foregår kl. 9.00-15.15.
Som deltager får du tre måneders fri adgang til Mindnow - en online mindfulnessplatform med guidede meditationer, øvelser og et komplet digitalt kursusforløb. Derudover indgår en telefonisk 1:1-opfølgning på 30 minutter samt seks måneders mailsupport efter kurset.
Forplejning er inkluderet og omfatter frokost, kaffe, te, vand og kage.
Det siger tidligere deltagere
Om underviseren
![]() | Andreas Skadhede er uddannet mindfulnessinstruktør og har undervist tusinder i mindfulde teknikker sideløbende med sit arbejde i mediebranchen. Oprindeligt er Andreas uddannet journalist, og som on-air-redaktør var han bl.a. med til at starte TV 2 NEWS op. Da han i sit arbejde begyndte at få stresssymptomer, benyttede han intuitivt en række mindfulde teknikker på arbejde, som viste sig at være særdeles effektive. I 2017 tog han en mindfulnessinstruktøruddannelse og i 2020 opbyggede han Mindnow, en online mindfulnessplatform med videokursus, guidede meditationer og et online community. |
Kommende kurser
Kommende kurser hos Mediernes Efteruddannelse
Relaterede kurser

Skift spor: Fra journalist til kommunikatør
Brug dine journalistiske evner i nye roller - og skab kommunikation, der rykker og bliver set.

AI Grundkursus: Udnyt teknologien og brug den sikkert
Lær metoder, der virker uanset hvilket AI-værktøj du bruger, og få højere kvalitet, færre fejl og styr på data.

Få video på din videopodcast
Lav videopodcasts med både lokale og online gæster - uden komplekst udstyr og lang redigeringstid.
