Handelsbetingelser

Salgs- og kursusvilkår for Promptly

Disse vilkår gælder ved køb af fysiske kurser, onlinekurser og andet digitalt indhold hos Promptly, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Promptly drives af PAPBJØRN ApS, CVR 40368442, Grejsdalsvej 437, 7100 Vejle.

Senest opdateret: .

01Bestilling og betaling

Tilmelding sker via Promptlys hjemmeside, via en samarbejdspartner eller efter særskilt aftale.

Når tilmeldingen er registreret, modtager kunden en bekræftelse pr. e-mail.

Faktura udsendes som udgangspunkt senest to uger efter tilmelding med 14 dages betalingsfrist, medmindre andet fremgår ved købet eller af fakturaen.

Manglende betaling fritager ikke kunden for betalingsforpligtelsen og kan medføre, at adgangen til kurset suspenderes.

Ved køb gennem en samarbejdspartner kan samarbejdspartnerens betalings- og afbestillingsvilkår gælde i stedet, hvis dette fremgår ved bestillingen.

02Priser og ydelser

Priser til erhvervskunder angives som udgangspunkt ekskl. moms.

Ved salg til privatpersoner oplyses den samlede pris inkl. moms, inden købet gennemføres.

Det fremgår af den enkelte kursus- eller produktside, hvad der er inkluderet i prisen.

Ved fysiske kurser er undervisningsmateriale og forplejning som udgangspunkt inkluderet, medmindre andet er angivet.

Behov vedrørende allergier eller særlige diæter skal oplyses senest 3 arbejdsdage før kursusstart. Ved senere besked kan Promptly ikke garantere, at behovet kan imødekommes.

03Overdragelse af kursusplads

En plads på et fysisk kursus kan uden gebyr overdrages til en anden person til samme kursus, dato og sted.

Promptly skal som udgangspunkt have navn og kontaktoplysninger på den nye deltager senest 1 arbejdsdag før kursusstart. Senere ændringer kan accepteres efter aftale, men kan ikke garanteres.

04Afbestilling af fysiske kurser

Følgende afbestillingsregler gælder for erhvervskunder samt for privatpersoner, når en eventuel lovbestemt fortrydelsesret ikke længere kan anvendes:

  • Mere end 28 kalenderdage før kursusstart: 100 % af kursusprisen refunderes.
  • Fra og med 14 til og med 28 kalenderdage før kursusstart: 50 % af kursusprisen refunderes.
  • Mindre end 14 kalenderdage før kursusstart: kursusprisen refunderes ikke.

En eventuel refusion sker til den oprindelige betaler.

For privatpersoner gælder desuden reglerne om fortrydelsesret i afsnit 11.

05Ombooking

En kursusplads kan ombookes én gang til en anden dato for samme kursus efter følgende regler:

  • Mere end 14 kalenderdage før kursusstart: ombooking er gratis.
  • Fra og med 14 kalenderdage før kursusstart og til og med 3 arbejdsdage før kursusstart: der opkræves et ombookingsgebyr på 20 % af kursusprisen.
  • Senere end 3 arbejdsdage før kursusstart: ombooking er som udgangspunkt ikke mulig.

Ombooking forudsætter, at der er ledige pladser på det ønskede kursus.

En ombooket kursusplads kan ikke efterfølgende afbestilles med krav om hel eller delvis refundering.

Yderligere ombooking kan kun ske efter særskilt aftale med Promptly.

En kursusplads kan fortsat overdrages til en anden person efter reglerne i afsnit 3.

06Udeblivelse

Ved udeblivelse uden rettidig afbestilling eller ombooking refunderes kursusprisen ikke.

07Aflysning eller ændring fra Promptlys side

Promptly kan aflyse eller flytte et kursus, fx ved sygdom hos underviser, for få deltagere eller andre forhold, der gør det urimeligt eller umuligt at gennemføre kurset som planlagt.

Ved aflysning eller væsentlig ændring af dato, tidspunkt eller sted kan kunden vælge mellem:

  • en plads på en ny kursusdato eller
  • fuld refundering af den betalte kursuspris.

Promptly hæfter ikke for kundens indirekte udgifter eller tab som følge af ændringen, herunder transport, hotelophold, tabt arbejdsfortjeneste eller lignende, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

08Onlinekurser og digitalt indhold

Det fremgår af den enkelte produktside, hvilken adgangsperiode der gælder for onlinekurser og andet digitalt indhold.

Hvis der ikke er angivet andet, gives adgang i 6 måneder.

Hvis et onlinekursus endnu ikke er produceret på købstidspunktet, fremgår forventet leveringstidspunkt af produktsiden eller ordrebekræftelsen.

Adgangen er personlig og må ikke deles med andre, medmindre andet er aftalt.

For erhvervskunder er køb af onlinekurser og digitalt indhold bindende, medmindre andet er aftalt.

09Medlemskaber og abonnementer

Hvis Promptly tilbyder et løbende medlemskab eller abonnement, fremgår pris, bindingsperiode, faktureringsinterval og opsigelsesvilkår særskilt inden købet.

For privatpersoner gælder desuden reglerne om fortrydelsesret i afsnit 11.

10Ophavsret og brug af materiale

Undervisningsmateriale, videoer, slides, skabeloner og andet indhold fra Promptly er beskyttet af ophavsret.

Materialet må anvendes af kursisten til egen brug, herunder i kursistens almindelige professionelle arbejde.

Materialet må ikke uden Promptlys skriftlige tilladelse:

  • videredistribueres eller deles med andre
  • offentliggøres
  • sælges eller sublicenseres
  • uploades til fælles databaser eller platforme med adgang for andre
  • anvendes som undervisningsmateriale over for tredjemand.

Ved væsentlig uberettiget deling af digitalt indhold kan Promptly suspendere eller ophæve adgangen.

11Særligt for privatpersoner

Dette afsnit gælder alene, når en kunde køber som forbruger og ikke som led i sit erhverv.

Fysiske kurser

Ved køb af et kursus på nettet eller på anden måde ved fjernsalg har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, hvor aftalen indgås.

Hvis du udtrykkeligt anmoder om, at ydelsen påbegyndes inden udløbet af de 14 dage, og du efterfølgende fortryder, kan Promptly kræve betaling for den del af ydelsen, der allerede er leveret, i det omfang lovgivningen giver adgang til det.

Hvis ydelsen er fuldt leveret inden fortrydelsesfristens udløb efter din udtrykkelige anmodning og anerkendelse af, at fortrydelsesretten bortfalder ved fuld levering, ophører fortrydelsesretten.

Efter udløbet af den lovbestemte fortrydelsesfrist gælder reglerne om afbestilling og ombooking i afsnit 4 og 5.

Onlinekurser og digitalt indhold

Ved køb af onlinekurser og andet digitalt indhold har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse.

Hvis produktet består af digitalt indhold, og du ønsker adgang med det samme, kan fortrydelsesretten bortfalde, når leveringen påbegyndes, hvis du inden leveringen:

  • udtrykkeligt har givet samtykke til, at leveringen begynder inden udløbet af fortrydelsesfristen,
  • har anerkendt, at du dermed mister fortrydelsesretten, og
  • har modtaget bekræftelse herpå på et varigt medium.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, gælder den almindelige fortrydelsesret efter lovgivningen.

Hvis et onlinekursus leveres som liveundervisning eller en anden tjenesteydelse, gælder reglerne om påbegyndelse af ydelsen inden fortrydelsesfristens udløb som beskrevet ovenfor under fysiske kurser.

Sådan fortryder du

Du skal inden fortrydelsesfristens udløb give Promptly en utvetydig meddelelse om, at du ønsker at fortryde aftalen.

Du kan benytte Promptlys onlinefunktion til fortrydelse eller kontakte os på info@promptly.dk.

Du behøver ikke oplyse en begrundelse.

12Personoplysninger

Promptly behandler personoplysninger i forbindelse med køb og deltagelse. Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i Promptlys privatlivspolitik.

13Ansvar

For erhvervskunder hæfter Promptly ikke for indirekte tab, driftstab, tabt fortjeneste, tab af data eller andre følgeskader.

Eventuelle ansvarsbegrænsninger gælder kun i det omfang, de er tilladt efter ufravigelig lovgivning.

14Klager

Hvis du er utilfreds med et køb eller en ydelse, bedes du først kontakte Promptly på info@promptly.dk, så vi kan forsøge at finde en løsning.

Forbrugere kan, hvis betingelserne herfor er opfyldt, indbringe en klage for Mæglingsteamet for Forbrugerklager hos Nævnenes Hus.

Information om klageadgang og gældende beløbsgrænser findes på naevneneshus.dk.

15Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret.

For aftaler med erhvervskunder er Promptlys hjemting værneting, medmindre andet er aftalt.

For forbrugere gælder de almindelige ufravigelige regler om værneting.

16Ændringer af vilkårene

Promptly kan ændre disse vilkår med virkning for fremtidige køb.

Den version af vilkårene, som gjaldt på tidspunktet for kundens køb eller tilmelding, gælder for den konkrete aftale.

Kontakt

Promptly / PAPBJØRN ApS CVR 40368442 Grejsdalsvej 437 7100 Vejle E-mail: info@promptly.dk Telefon: 60 77 60 93