Digital Detox med AI:
Skab sunde mobilvaner
Skab sundere mobilvaner, få ro og fokus i hverdagen - og brug Al som din personlige coach.
Tjekker du mobilen for ofte? Lær en gennemprøvet 5-trins-metode til at skabe sundere digitale vaner – med bedre fokus på arbejdet og mere ro, når du har fri.
“Always on” er ofte et adelsmærke i arbejdslivet. Men mange ville ønske, at de var bedre til at reducere deres mobilforbrug markant og i stedet kunne tømme hovedet og styrke nærvær og fokus.
På dette kursus lærer du, hvordan du skaber markant sundere mobilvaner og lærer konkrete metoder til at opbygge nye digitale rutiner, der giver bedre fokus på arbejdet - og langt mere ro, når du har fri.
Du lærer bl.a. en gennemprøvet metode i fem stadier, der guider dig fra kortlægning af dit forbrug til, hvordan du implementerer nye vaner og ikke mindst holder fast i dem. For en sikkerheds skyld lærer du også, hvordan du håndterer tilbagefald og justerer dine mål undervejs, så de gode intentioner ikke glider ud i glemslen.
For at missionen skal lykkes inddrager vi faktisk paradoksalt nok vores mobil og arbejder med værktøjer som Skærmtid (iPhone) og Digital Balance (Android), og du lærer, hvordan du kan bruge AI - såsom ChatGPT - til at holde motivationen oppe. Vi ser også på, hvordan små pauser fra mobilen i den grad kan hjælpe vores hjerne til at huske bedre og skrue ned for vores indre alarmklokke.
Kurset henvender sig til dig, der:
- oplever, at skærmforbruget forstyrrer dit arbejde, din fritid eller din trivsel
- ønsker at tage aktivt ansvar for dine digitale vaner og mentale balance
- måske arbejder i et travlt miljø med mange digitale afbrydelser
- er motiveret for at gøre noget ved dit mobilforbrug for at skabe en sundere hverdag med mere fritid.
Vi kommer bl.a. til at arbejde med:
- Kortlægning og analyse af eget skærmforbrug
- Oprettelse af mobilfri zoner og praktiske adfærdsændringer
- Daglig vane-tracking og refleksion i fire uger
- Opsætning af AI-coach i ChatGPT til løbende støtte.
Målgruppe:
Kurset er for dig, der ønsker at tage kontrol over dit digitale forbrug og skabe en bedre balance mellem skærmtid og arbejdsliv. Du har et aktivt mobilbrug og oplever, at det kan være svært at holde fokus, reducere notifikationer og holde helt fri, når arbejdsdagen slutter.
Kurset er relevant, uanset om du arbejder i en redaktion, en kommunikationsafdeling eller som selvstændig. Du behøver ingen teknisk baggrund, men du har et aktivt forbrug af din mobil og andre digitale enheder, som du ønsker at reducere.
Typiske deltagere:
- Journalister, redaktører og kommunikatører, der sætter en ære i at være “på”, men som gerne vil arbejde med at blive mere “off”.
- Medarbejdere, der oplever mange digitale afbrydelser i hverdagen og ønsker at reducere mobilforbrug – både i arbejdstiden og i fritiden.
Form & udbytte:
Form:
Kurset afholdes som et 1-dags, fysisk workshopforløb for op til 12 deltagere. Du arbejder med dine egne data og vaner undervejs og får adgang til en digital workbook med værktøjer og øvelser, som du kan fortsætte med efter kurset.
Om underviseren
Andreas Skadhede er journalist og mindfulnessinstruktør og har hjulpet flere tusinde med at finde mere ro i hverdagen - bl.a. gennem digital detox, hvor man lærer, hvordan man - stort set - smertefrit skærer markant ned på sit mobilforbrug. Han har en baggrund som journalist på bl.a. TV-Avisen, on-air-redaktør på TV 2 NEWS og som partner i Tech Relations i Teknologiens Mediehus.
Kommende kurser
Aflyste og afholdte datoer vises ikke| Dato | Lokation | Underviser | Tilmelding |
|---|