Skift spor: Fra journalist til kommunikatør
Varighed: 2 dage
Pris: 8.995 kr. ex. moms
PU-støtte: 2.600 kr.
Brug dine journalistiske evner i nye roller - og skab kommunikation, der rykker og bliver set.
Overvejer du at skifte fra journalist til kommunikatør? Eller er du allerede startet i en kommunikationsrolle og savner de konkrete værktøjer? På dette kursus lærer du at bruge dine journalistiske styrker i en kommunikationsrolle og omsætte dem til skarp formidling, stærke fortællinger og større gennemslagskraft.
Journalister er efterspurgte i kommunikationsverdenen - og det er ikke tilfældigt. Evnen til at researche, spotte den gode historie og gøre komplekse emner forståelige er præcis det, mange organisationer efterspørger.
Udfordringen er at bruge disse styrker i en ny kontekst, hvor du ikke længere dækker historierne, men er med til at skabe dem.
Er du allerede startet i en kommunikationsrolle, kender du måske følelsen af at have fået jobbet - men savner de konkrete metoder. På kurset får du de værktøjer, der gør dig mere sikker og systematisk i arbejdet med grundfortællinger, pressearbejde og kommunikationsplaner.
Du arbejder med realistiske cases og får indblik i, hvordan kommunikationsbranchen fungerer i praksis - og hvad der reelt gemmer sig bag de buzzwords og formuleringer, der præger jobopslag og strategidokumenter.
Vi ser også på, hvordan du kan bruge AI som sparringspartner til budskabsudvikling, pressepitch og kommunikationsplaner. Du bliver også introduceret til 4D-kommunikation - en metode til at forstå og balancere interesserne fra ledelse, kunder, medier og målgrupper i dit daglige arbejde.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er relevant for dig, der:
er journalist og overvejer en karriere i kommunikation
er ny i en kommunikationsrolle og vil arbejde mere metodisk med grundfortællinger og pressearbejde
arbejder med kommunikation i en organisation og ønsker stærkere og mere strukturerede redskaber
vil bruge AI aktivt i arbejdet med budskaber, pressepitch og kommunikationsplaner
ønsker konkrete metoder, der skaber større synlighed og gennemslagskraft
Det lærer du på kurset
Efter kurset kan du:
omsætte journalistiske kompetencer til professionelt kommunikationsarbejde
udvikle en stærk grundfortælling, der bærer organisationens kommunikation
udarbejde realistiske kommunikationsplaner, der fungerer i praksis
tilrettelægge målrettet pressearbejde og få organisationens historier i medierne
forstå samspillet mellem ledelse, kunder, medier og målgrupper via 4D-kommunikation
bedre afkode kommunikationsbranchens sprog og forstå, hvad jobopslag reelt efterspørger
bruge AI som sparringspartner i budskabsudvikling og kommunikationsplanlægning
Form og udbytte
Kurset er et todages fysisk kursus med oplæg, praktiske øvelser, feedback og erfaringsudveksling.
Du arbejder med egne eksempler eller fiktive cases. Målet er, at du forlader kurset med metoder og værktøjer, du kan bruge fra mandag morgen - i din nuværende rolle eller i den kommunikationsstilling, du er på vej mod.
Erfaringer fra tidligere deltagere
"Dejligt overskueligt kursus med supergod introduktion til en verden, der umiddelbart virker ukendt."
Camilla Wilhardt Boesen
"Det har været meget brugbart og relevant, og jeg er sikker på, at den nye viden giver mig et ekstra skub i jagten på nyt job i den nærmeste fremtid."
Josefine Find
Små hold - store fordele
Der er maksimalt 10 pladser på holdet. Den lille størrelse giver plads til forskellige perspektiver og erfaringer, mere levende diskussioner og øvelser - og du går hjem med et udvidet fagligt netværk.
København eller Odense?
Vi afholder kurset i København og Odense hen over to sammenhængende dage. Passer hverken datoer eller lokation dig, er du velkommen til at skrive eller ringe. Kursus i København Undervisningen foregår i rolige, flotte omgivelser i Den Gamle ElevatorFabrik på Christianshavn - kun 500 meter fra metroen. Kursus i Odense Undervisningen foregår hos Odin Mødecenter, Lumbyvej 11, 5000 Odense C. Der er 500 gratis parkeringspladser lige ved døren, og stedet er nemt at nå med offentlig transport tæt på Odense centrum.
Kommende kurser
🟩
København
29. - 30. april

Pris og tilmelding
Kurset afholdes som et todages fysisk kursus i København eller Odense fra kl. 9.00 til 15.15.
Pris: 8.995 kr. ex. moms
Inkluderet i prisen:
Frokost, kaffe, te, vand og snacks
Seks måneders mailsupport efter kurset
Mulighed for en halv times 1:1-opfølgning med Andreas Skadhede
Tager du en kollega med, får I begge 25% rabat.
Det siger tidligere deltagere
Om underviseren
![]() | Andreas Skadhede er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har arbejdet som journalist for bl.a. TV-Avisen, TV 2 NEWS og i Teknologiens Mediehus. Han har desuden været ansat som presseansvarlig for Patent- og Varemærkestyrelsen og arbejdet med alt fra at få virksomheders historier i medierne (med 99,5% hitrate) til at lave stærke grundfortællinger og udarbejde lokale og globale strategier for alt fra Sennheiser og ROCKWOOL Fonden til CARE og Region Syddanmark. |
Kommende kurser
Kommende kurser hos Mediernes Efteruddannelse
Relaterede kurser

Pauseknappen - find ro selv under pres
Bevar roen i en travl hverdag. Lær enkle teknikker til pauser, nærvær og overskud.

AI Grundkursus: Udnyt teknologien og brug den sikkert
Lær metoder, der virker uanset hvilket AI-værktøj du bruger, og få højere kvalitet, færre fejl og styr på data.

Få video på din videopodcast
Lav videopodcasts med både lokale og online gæster - uden komplekst udstyr og lang redigeringstid.
