AI i HR –
Gør de tidskrævende opgaver lettere
Få mere ud af AI – og mere tid til mennesker. Styrk dine AI-kompetencer, og få bedre hjælp til rekruttering, onboarding og HR-kommunikation. To dage med plads til at forstå, prøve selv og blive bedre.

På dette kursus får du en bedre forståelse af AI og lærer at bruge teknologien mere målrettet i dit HR-arbejde. Så de tidskrævende opgaver bliver lettere, og du får mere tid til mennesker.
Du bruger måske allerede Copilot, ChatGPT eller et andet AI-værktøj til mails, idéer og første udkast. Nogle gange er hjælpen god. Andre gange er svaret så generelt, at du ender med at lave det meste om selv.
På kurset lærer du, hvad der påvirker svarene, hvordan du giver AI den rigtige baggrund, og hvordan du selv kan forbedre resultatet. Vi kobler det direkte til de opgaver, der fylder i HR-hverdagen.
Du får metoder til at bruge de værktøjer, du har adgang til, bedre. Og du træner at vurdere kvaliteten med din egen HR-faglighed, så du kan bruge resultaterne med større sikkerhed.
Så du får bedre tid til medarbejdere, kandidater, ledere – og alt det, der kræver dig.
Det får du ud af kurset
- Bedre resultater med dine værktøjer. Forstå, hvad du skal ændre, når et svar er for generelt eller ikke rammer opgaven.
- Et skarpere blik for mulighederne. Find de HR-opgaver, hvor AI kan hjælpe og gøre en forskel i din hverdag.
- Mere kvalificeret sparring. Brug AI til at undersøge perspektiver, forberede spørgsmål og forbedre dine oplæg.
- Større sikkerhed i din vurdering. Kontrollér fakta, opdag mangler, og tilpas resultatet til modtageren.
- En metode, du kan genbruge. Gem gode instruktioner og arbejdsgange, så du ikke begynder forfra hver gang.
- Mere plads til mennesker. Gør de tidskrævende opgaver lettere, så samtaler, relationer og faglighed får mere plads.
Det arbejder vi med
Vi arbejder med hele vejen fra en tydelig opgave til et resultat, du har vurderet og kan bruge. De konkrete øvelser tager udgangspunkt i realistiske HR-cases, med tid til at afprøve, rette til og stille spørgsmål.
Få greb om, hvordan AI fungerer, hvorfor svarene varierer, og hvad du selv kan gøre for at forbedre dem. Vi arbejder med tydelige instruktioner, relevant baggrund, eksempler og kildemateriale.
Eksempler: Afgræns en opgave · Giv kontekst · Forbedr og kontrollér svaret
Brug AI til at skærpe et stillingsopslag, forberede en interviewguide og skrive tydelig kandidatkommunikation. Du træner at vurdere forslagene op mod opgaven og jeres organisation.
Eksempler: Stillingsopslag · Interviewforberedelse · Kandidatkommunikation
Skab overblik i dokumenter, tilpas tekster til modtageren, og lav vejledninger ud fra eksisterende materiale. Du lærer at bevare jeres tone og kontrollere, at AI ikke opfinder oplysninger eller regler.
Eksempler: Interne politikker · Medarbejdervejledninger · Tilbagevendende spørgsmål
Arbejd med en overskuelig start for nye medarbejdere. Brug AI til at strukturere et introduktionsforløb og omsætte eksisterende viden til forklaringer, spørgsmål og små læringsaktiviteter.
Eksempler: Introduktionsplaner · Tjeklister · Velkomstmateriale
Få hjælp til at stille skarpere spørgsmål, undersøge flere perspektiver og kvalificere et oplæg. Du vurderer forslagene ud fra situationen og din HR-faglighed.
Eksempler: Mødeforberedelse · Kompetenceudvikling · Oplæg til kolleger
Del en større opgave op i trin, og saml instruktioner, baggrundsmateriale og kontrolpunkter. Du afslutter med en fremgangsmåde til en tilbagevendende HR-opgave og en plan for at afprøve den på jobbet.
Eksempler: Faste instruktioner · Relevant viden · Kvalitetstjek
To dage med AI i din HR-hverdag
Vi veksler mellem korte forklaringer, demonstrationer og øvelser på din egen computer, med plads til sparring og feedback undervejs.
Dag 1: Få bedre greb om AI og kvaliteten af dine svar
Vi tager fat i det, der driller: upræcise svar, manglende baggrund og udkast, der ikke passer til opgaven.
- Forstå, hvordan AI arbejder, og hvor den kommer til kort
- Giv bedre instruktioner og relevant materiale
- Arbejd med rekruttering og HR-kommunikation
- Sammenlign, forbedr og kontrollér resultaterne
Du bygger et fundament: en metode til at få mere præcis og brugbar hjælp fra AI.
Dag 2: Brug AI i flere opgaver, og tag metoderne med hjem
Du bygger videre på det, der virker, og arbejder med større opgaver, hvor flere trin skal hænge sammen.
- Brug AI til onboarding, dokumenter og sparring
- Del en tilbagevendende opgave op i klare trin
- Saml instruktioner, baggrund og kvalitetstjek
- Læg en plan for at afprøve metoden på jobbet
Du tager en arbejdsgang med hjem: en fremgangsmåde, du kan tilpasse og bruge igen.
For dig, der arbejder bredt med HR
Kurset er for HR-generalister, HR Business Partnere og HR-medarbejdere, der gerne vil bruge AI bedre på tværs af deres hverdag. Du har prøvet AI, men behøver hverken teknisk baggrund eller erfaring med avancerede funktioner.
Flere værktøjer – metoder, du kan bruge igen
Vi inddrager flere AI-værktøjer og lærer dig metoder, der kan bruges på tværs. Det kan eksempelvis være Copilot, ChatGPT eller Claude. Det endelige udvalg er endnu ikke fastlagt.
Din dømmekraft er med hele vejen
Fortrolighed, personoplysninger og kritisk vurdering indgår i øvelserne. Vi bruger fiktive cases og træner at opdage fejl, mangler og skæve antagelser. Du får også blik for, hvilke spørgsmål der skal afklares med IT, databeskyttelsesrådgiver eller jurist på din arbejdsplads.
Spørgsmål om kurset
Ja. Kurset er især relevant, hvis du allerede bruger AI, men oplever svingende kvalitet eller primært bruger det til hurtige tekstudkast. Du lærer at arbejde mere systematisk med instruktioner, baggrundsmateriale og kvalitet.
Nej. Vi introducerer de funktioner og metoder, vi bruger. Det endelige udvalg af værktøjer og eventuelle adgangs- og licenskrav bliver oplyst inden tilmelding.
Metoder til at beskrive opgaver, give baggrund og kontrollere svar kan bruges på tværs af AI-værktøjer. De konkrete funktioner afhænger af jeres løsning, licens og interne retningslinjer.
Nej. Det er en fordel, at du har prøvet AI, men der er ingen krav om tidligere kursusdeltagelse eller teknisk baggrund.
Vi bruger fiktive cases og øvelsesdata. Fortrolighed, personoplysninger, bias og din egen faglige vurdering indgår løbende. Du lærer også at se, hvilke spørgsmål der skal afklares med IT eller en juridisk fagperson på din arbejdsplads.
Det følger med dit kursus
Kommende kurser
Nye kursusdatoer er på vej
Datoer, sted og adgangskrav til værktøjerne bliver oplyst, når tilmeldingen åbner.